Jeg render rundt med en kæmpe vom, som jeg snarest flasher her på bloggen. Har hørt rygter om at nogle er skruk, og de skal da ikke snydes.
Udover det, så kan jeg så konstatere, at der findes meget få billeder af mig som gravid for 2. gang, mod de 10.000 billeder vi tog i sekundet, da jeg ventede Kasper. Den mave blev simpelthen foreviget ustandseligt. Jeg vidste præcis hvor mange uger + 2, jeg var henne, hvornår den kunne sutte på sine fingre og rent faktisk lytte, når jeg lå med min Mozart for babies cd og pressede hørebøfferne helt ind i maven. Som om det skulle hjælpe på en lettere fødsel eller et barn med særligt musikalsk talent?! Man var vel hormonforstyrret.
Lige nu lever jeg så op til alle fordomme om at graviditet nummer 2 bare skal overståes og at man intet aner om uger, dage eller fingernegle.
Men kærligheden. Den kan ingen tage et billede af. Og den er der. Vi glæder os allesammen.
:-)
SvarSletHan kommer lige om lidt! Og det bliver SÅ dejligt for jer. Så pyt da med fingernegle... bare han har groet dem på et eller andet tidspunkt derinde!
Kære Annamette,
SvarSletHold fast jeg kan genkende billedet af os, der ligger i sengen og må rationere med siderne af "Uge for uge", fordi vi bare havde SÅ travlt med at blive forældre, vi måtte læse forud.
Anden gang skulle entreen lige males, kælderen sættes i stand og jorden i køkkenhaven lige vendes, så jeg kunne så til sommerens grønsager....
Heldigvis er det også bare så meget nemmere (jeg sagde ikke mindre hårdt, bare nemmere) med nr. 2 fordi det hele kommer så naturligt når det er anden gang. Held og lykke med fødslen og måske kan du lige få gemalen til at spare Jeppe for fosterfedtet, hvis han er hurtig!
om et par år kan du sikkert nikke gengendende til denne uges indlæg hos mig om Puffet og Beskyttervingen :-)