torsdag den 18. marts 2010

1. gangsmor vs. 2. gangsmor

Jeppe har de sidste to dage hvæset lidt vel rigeligt for en der ikke ryger 60 grønne cecil og bor på en havn og er over 60 år. Meeeeen, som 2. gangs mor kan man godt have lidt løse håndled hvad angår sygdom. Altså hvad gør lidt lungebetændelse? Det er der ingen, der er døde af endnu. Nå, ræk mig lige kaffen.

Alligevel tog vi et smut forbi Dr. Læge i dag og til forskel fra Jeppe, så ville jeg med Kasper have fået et angstanfald af dimensioner over flg. besked: 'jeg synes vi skal indlægge ham.' Og vi tager den lige igen for Prins Knud: 'indlægge ham.' Som i hospital. Og læger. Med kitler. Og børneafdeling.

Dernæst var rummet fuld af ord som lidt blålilla, asmatisk bronkitis, luftvejsproblemer, overbelastet ditten og datten.

Med Kasper ville jeg have kradset øjnene ud på lægen, hvis hun var for langsom til at bestille en ambulance med kortege. Jeg ville ha hyperventileret og ringet til Thure og snakket i falset og advaret om en atomkrig. Mindst. Nu sad jeg og tænkte på at jeg havde barnevognen fuld af mælk og kød, der ikke ville kunne klare en tur med 1A til Hvidovre.

Så jeg trillede hjem og pakkede taske til mig og Jeppe, hvis de ville beholde os. Stadig lav puls. Afsted til Hvidovre. Ankomst. Check-in og så var det tid til lidt kaffe. Det nærmede sig en hyggestund.

Sært. Sært, sært, sært siger jeg bare.

Jeppe er ude igen og har det godt, men på vej hjem fra hospitalet sad jeg og fik bekymringsrynker om nu Kasper havde haft det godt nok i børnehaven? Havde han nu tøj nok på? Var han ikke også lidt forkølet?

Een gang 1. gangsmor. Altid 1. gangsmor.

9 kommentarer:

  1. ok, men så får jeg lige høj pulsen for dig. Lille skat (Jer allesammen) sikke no'je. Håber alle er ok. Tanker herfra. KH Lau

    SvarSlet
  2. hehe.. hvor er det sandt! Og dejligt at det endte godt.

    SvarSlet
  3. Godt at I er hjemme igen :)
    Super beskrivelse af de to verdner.

    SvarSlet
  4. Dejligt at høre, at I er hjemme igen.
    Din beskrivelse er spot on. Jeg tror også jeg til evig tid vil bekymre mig enormt for storesøster og være noget (meget) mere loose med lillebror - stakkels store søskende, det er sgu noget af en byrde ;-)

    SvarSlet
  5. Jeg ved godt det er et normalt adfærdsmønster for mødre det dér, men alligevel tager jeg ofte mig selv i at have dårlig samvittighed over hvor lidt jeg bekymrer mig over den lille i forhold til den store. Jeg var altid på pletten da den store var lille så snart hun sagde et lille kvæk. Trøstede og krammede og var ude af mig selv hvis hun fejlede noget. Mens den lille må nøjes med et lille klap på hovedet og en kiks. jeg ved jo at det ikke er fordi jeg elsker hende mindre - jeg håber og tror at det er mig der er mere hærdet.
    Under alle omstændigheder - godt I er hjemme igen!
    Kh, Eivor

    SvarSlet
  6. Godt at høre, at Jeppe er ok. Nu er jeg jo kun 1. gangsmor og selv om jeg ikke synes jeg har været til lægen med ham særlig mange gange, er jeg ret sikker på, at jeg ville kunne finde lidt drama frem, både indvendig og udvendig.

    Og fantastisk at den erfaring man får med nr. 1 har en spill over effekt. For jeg er chokeret over, hvor lidt jeg kan huske om dengang Noah var bay, når veninder med små babyer spørger. Et andet sted må 2. gangsmoren så alligevel huske noget fra første gang.

    Kh
    Lykke

    SvarSlet
  7. Af samme grund tog det mere end et ½ år før vi frekventerede en ørelæge. Det barn skal bare lære at sove. Godnat. Basta. Drænene gjorde det sgu i længden lidt nemmere.
    Godt du nåede hjem med mælk og kød og en ok 2'er, trods alt.

    SvarSlet
  8. Godt, at I er hjemme igen. Og ja, det er fuldstændigt sådan, det er. Nogle gange tænker jeg, at det ville være fint, hvis jeg kunne finde et leje mellem overbekymret og ubekymret. Kh

    SvarSlet