fredag den 31. december 2010

Godt Nytår Røvhuller

Undskyld platheden. Men det ER sguda skægt.


Det er nu 9. dagen.

Med to børn hjemme på samme tid.

Og.

Vi har været sammen i døgndrift.

Kun afbrudt af udflugter til Netto. Eller når den ene voksne kiggede på den anden voksne og med meget bestemt mine sagde: 'Nu går jeg lige en times tid'.

Min hjerne er barberet ned til Brio, Flexi Trax og fingermaling og jeg forestiller mig ikke at der er en anden verden. Det værste er, at det jeg nyder det....

Helt vildt.

Og det kan godt være, at Bjarke Ingels er en byggemesterens Gud, men jeg tror NOK, at han skal holde fast i sadlen, når han ser MINE kombinationer af Brio togbaner.

Nå. Men ligeomlidt er året forbi og 2011 er lige til at plukke. Jeg glæder mig. Meget. For inspireret af de sidste ni dage, så skal der meget mere leg på drengen i 2011. Jeg har allerede to projekter, som jeg glæder mig til at fortælle jer om. Og vi skal også lige vende Robert Downey Jr. igen. Jooo det skal vi. Jeg har sat mig for at tabe yderligere 15 kg, så I kan godt finde klaphatten frem for jeg kommer nok til at få brug for et par hep-hep'ere.

Til allersidst. Inden jeg smugspiser et stykke islagkage. Vil jeg gerne sige tak til dig der læste med i år. Virkelig. May the force be with you.

Og hurra! Ha' en sjov aften og kys det nu, det hulans liv.

tirsdag den 28. december 2010

Hurlumhejhus

What a feaking marathon. Sygdom that is. Helt ærligt, det er fandme som Camp Amager herude på heden.

Alle, ALLE havde sagt, at når Jeppe fik skoldkopper så kunne vi være 100% sikre på at Kasper også fik det. 'Jaja', sagde vi og kiggede på hinanden med et indforstået Kasper-har-aldrig-været-syg-og-derfor-bliver-han-selvfølgelig-ikke-smittet-blik.

Som om.

Han var virusagtig på den sære måde allerede fra d. 23. dec. Faktisk hele julen indtil vi opdagede den lille ekstra julegave i form af en rød knop sent 2. juledag.

Der hyperventileres.

Helt ærligt. Efter at have fejret min fødselsdag d. 24., holdt jul for 10 mennesker, OG kørt en fødselsdag mere for Kasper 1. juledag, så kunne jeg ærlig talt godt have brugt, at sidde 5 minutter med et blad. Eller bare med at stirre.

I stedet fik jeg et lille skrigende vortesvin. Stakkels Kasper. Han er simpelthen så befængt med de røde sataner, at han i går blev så desperado, at han løb nøgen rundt i stuen og råbte: 'DUMME DUMME DUMME GÅ VÆÆÆÆÆÆÆÆÆK'. Thure tog nattetjansen, som var vågen hver halve time og trøste trøste.

Men vi er snart så vant til det, at vi går på en B.S. automatpilot. Vi kan skændes om alverdens ting, men når der er sygdom, så kører det. Måske skulle jeg få en kronisk byld i røven. Så kunne I se mig have en glad familie, hvor jeg står og bager boller dagen lang.

Nå.

Hvad er det B.S. siger: 'øjnene på Marc Jacobs'...hva? er det ikke det? Nåmmen det er da det eneste jeg kan tænke på, nemlig at der er udsalg hos MJ.

Happy skoldkop. Jeg mener New Year.

torsdag den 23. december 2010

Mod bedring

Jeg døde ikke.

Hurra.

Og hip. For i morgen er det min fødselsdag. Julen eksisterer ikke for mig. Men det gør min fødselsdag. Er du sunshine. Jeg bliver 8 år gammel. Jeg kræver mit morgenbord, og mine gaver og INGEN børn skal overhovedet drømme om at nærme sig dem eller hjælpe med at pakke op.

Hvad mon der i den store? Og den lillebitte. For jeg har luret. Men jeg kan ikke helt gennemskue hvad det er.

Huuuu-huuuuu.

Det nye Testamente

Da Thure var ramt af Man-flu var vi jo ikke sikre på at han overlevede. Derfor omsatte jeg hurtigt hans cykler i Marc Jacobs valuta. Men han døde jo ikke. Alligevel.

Det gør jeg muligvis. Har derfor lavet et testamente, I må selv snakke fordeling med Thure.

1 Mulberry taske.
1 Marc Jacobs ballerinaer i pyton skind.
1 kaninpels.
1 læderjakke fra Munderingeskompagniet.
1 Macbook Pro samt adgang til bloggen her, så den kan du også overtage.
2 tandkroner næsten nye.
10 Min Mor bøger.
5 paillet jakker (undskyld..4. Jeg skal have den ene på selv).
Ukendt antal neon-neglelakker.
2 puder fra Hay som kradser, men de er pæne.
4 kaffekopper fra Royal Cph.
5 tætskrevne notesbøger med idéer. Du vælger bare en af dem og bliver stinkerig. Helt sikkert.
Kursusmateriale, så du kan starte din egen virksomhed. Nååem det kunne da godt være.
1 glas Nescafe.
4 skumjulemænd.....3...nej 2. okay du får 2.
8 par Ray Bans (hold KÆFT du er heldig).
1 russerhue i hvid kaninpels
1 rød læbestift
Adgangskoderne til mit liv, så kan du læse om mit hemmelig spionliv i Rusland.

Pøj-pøj med fordelingen.

onsdag den 22. december 2010

Jammerdal

Kan I huske Mandejammerdalen? Der hvor jeg hoverende, gik til og fra sygelejet, med gnækkende latter. På den der tag-dig-dog-lidt-sammen-og-lad-vær-og-klynk-så-meget-jeg-har-sgu-da-født-børnene-hvad-klager-du-over måden.

Det skal jeg så straffes for nu. Har ondt ondt ondt over det hele. Kan ligesom ikke få feber, men er bare trådt i hovedet af en hest. Ai mand! Og jeg skal holde jul og min fødselsdag og Kaspers fødselsdag. Og jeg kan ikke engang skrive noget sjovt om det.

Fucker.

Av.

Nogen kom. Med en klud og varmt vand.

Aaaaaaaav. Det er synd for mig.

Meget mere end for Thure. Hvad. Siger I ikke det?

tirsdag den 21. december 2010

Hurra

Her i december er vi fire, i min i forvejen lille familie, som har fødselsdag.

Moster Gytta d. 10. december
Mig juleaften
Kasper 1. juledag
..og Onkel Jørgen i dag d. 21. december.

Vi andre bliver altid fejret. Med flag og ståhej. Men det er som om, Onkel Jørgen altid ligger og roder i svinget. Det er så tæt på jul. Man render rundt og ordner. Og når ikke på posthuset. Fordi manden aldrig sender gaveønsker. Og derfor er det op til ens kreastivitet, at finde den rigtige gave, og det kan man bare ikke i de dage, hvor jeg i hvert fald har travlt med at gøre klar til min egen dag (skulle da nødig hedde sig at der ikke var et rabalder den dag), at skulle holde jul og forberede Kaspers fødselsdag.

Så hvad så med Onkel Jørgen? Jamen han kan gå over på sit kontor, og tage en kop kaffe og råbe hurra ned i en plantegning, for alle andre har så tralvt med at det lige omlidt er jul og juleferie og hygge og sne og gaver og forventninger og Fætter BR og tøjkriser og rød læbestift og julekugler.

Det er da synd. For Onkel Jørgen. Når nu han er så rar. Så i dag er dette indlæg dedikeret til ham, det er hans fødselsdagsgave, og du må meget gerne råbe et hurra i kommentarfeltet. Så bliver jeg altså glad.



Trivia
Værd at vide om Onkel er at han i tidernes morgen spillede orgel i et band, hvor..og hold nu fast.. Gnags var opvarming for dem. Han er arkitekt. Han er sygt vild med orgelmusik på den der klimpe-klampe-måde og hvor min moster ender med at skrige 'SÅ SKRU DOG NEEEEED', han går altid i Wrangler Jeans. Køber fire nye par hvert år. Dog i forskellige farver jojo. Han står altid op og spiser frokost, hvis ingen andre spiser med. Han er altid den der synger højest juleaften og han er besat af Mercedes Benz. Og af Jimmy Smith, som her i dagens anledning spiller et stykke med jul. Og nej, jeg forstår det heller ikke.

mandag den 20. december 2010

FYI

Vi er enige om, at det kan være svært... med det der...på kommando. Ikke?

Men sagde I først nej, fordi I hellere vil ligge og glo på Bruce Willis på en sofa, og læse magasiner og drikke kaffe, så er det helt legalt i mandekredse at trække nedenstående kort. Hvis I alligevel fortrød. Siger det bare.



Unavngiven kammerat = Thure

Nytårskursus


De sidste to år, har jeg rundet året af med nytårskurset hos Pernille. Melsted.

Og ved I hvad, det er fannerme fedt. Man bliver kickstartet på en måde, hvor det går lige i kuglerne, hvis jeg havde nogle, og så er man væk fra ungerne en dag, og kommer glad tilbage. Og der er champagne, og hvis man er lidt hurtig ved havelågen kan man score et par ekstra glas og få sit et eftermiddagsbuzz. Og det ved vi alle, at man bliver en bedre mor af.

Skal du ikke med? Det skal du da.

lørdag den 18. december 2010

The winner

Jeg kunne da godt lige have været lidt hurtigere på aftrækkeren med den vinder. Ikke?

Men to børn....det gider vi slet ikke komme ind på.

TAK for alle jeres kommentarer. Sikke rørende. Hvad. Ville I ikke sige det? Det vil jeg. De mor-historier har det altid med at være at kringlede på alle mulige livgivende måder. Jeg er fan af dem.

Ville jo ønske, at jeg var verdens rigeste, så havde jeg sgu givet jer allesammen en bog. Har aldrig helt forstået det der med at, når man ligesom selv har skrevet en bog, at man så ikke for evigt har retten til at kræve alle de bøger man vil fra trykkeriet.

Nå. Men altså til alle jer, der vil købe den, pøj-pøj med den. Jeg lover jer, at I får mange mange mor-historier fra jeres mor, som I kan grine jeres røvlaser af. Det gjorde jeg. Men blev også klogere. Og eftertænksom. Bagefter.

Ikke mere snak. Philip, den tidligere vinder, har stukket hånden i tombolaen og valgte nummer 46. Og det er loufly.

Send mig din adresse til annamette.fuhrmann@gmail.com


torsdag den 16. december 2010

Give it endnu mere away

(Ret fesen opløsning, men det er taget fra nettet, da Thure er taget afsted i Børnehave med Kasper for at fotografere og fejre Kaspers kommende fødselsdag)

Nå nu troede du kun det skulle handle om skoldkopper, bandeord og Robert Downey Jr. Ellers ret hed cocktail. Men snydt. For det er nemlig 3. torsdag før juleaften og derfor er der endnu en gave i blogsokken.

Det er en fra min hånd, bogen Min Mor, som jeg skrev i mit ansigstfodsved i 2005. Jeg tænkte: "1000 spørgsmål, piece og cake...yes a very stor cake that is, men den var sjov at skrive og det er en bog, som jeg i al beskedenhed er kommet til at holde ret meget af.

Heldigvis er den nu at finde i en ny og revideret udgave. Og du kan vinde en her. Skriv noget og så trækker sidste vinder lod. Ja sådan er reglerne i dag.

Du pippe indtil fredag aften kl. 20.00, så smider jeg den med posten lørdag.

For en god ordens skyld er her hvad det er for en slags:
Min mor er en bog fuld af spørgsmål til din mor. Spørgsmål om hverdagsliv, kærlighed og drømme – og alt det andet, man ikke lige får spurgt sin mor om over søndagsmiddagen. Den er dermed en oplagt gave fra en datter, der gerne vil vide mere om sin mor. Bogen får først værdi, når din mor har udfyldt den, og Min mor er derfor en gave, du sagtens kan bede om at få retur.

I jeres hænder bliver bogen et værdifuldt familiedokument – og du får en unik mulighed for at lære din mor at kende og blive klogere på det liv, hun har levet, både før og efter du kom til verden. Kort sagt: Min mor er den perfekte gave til mødre og døtre, der vil tættere på hinanden.

onsdag den 15. december 2010

Robert Downey Jr.

Kan I huske den freebee, som jeg snakkede om? Med Robert Downey Jr. At hvis han nu kom forbi og man havde et svejserelateret spørgsmål til den der Ironmandragt man var ved at lave. Så måtte knalde med ham. Godt.

Samme dag, som jeg har skrevet det, får jeg så en m e g e t hemmelig mail. Fra en veninde, som fortæller, stadig meget hemmeligt, at hun i hemmelighed har KNALDET med ham.

WTF!!! WHAT THE FUCK!

Ikke en look-alike. Men ham. The man. Ironman. Jamen jeg var ved at falde ned af stolen.

Han er jo bare et menneske, men altså, WHAT are the odds for at man står i Mojitodrop på en bar og så bliver inviteret på et 'private party' af Mr. Downey? Jamen jeg er stadig ved at falde ned af stolen.

Men jeg måtte fatte mig. For her var så en oplagt chance for at spørge detaljeret til mandens..... Men svaret, må jeg sige, var en smule skuffende. Jeg vil jo helst have et billede af at han simpelthen springer ud af den her dragt, med et GIGA 'svejseapperat'. Men det gør han ikke. Ikke fordi den var lille, men den var heller ikke stor, forlyder det.

Til gengæld var det midt i hans storhedstid, så hvad han ikke havde mellem benene, havde han i stoffer. Han rullede simpelthen hele apoteket ud. Værsgo og slug. Som man siger.

Jamen jeg er starstruck. Det kan jeg ligeså godt sige.

Det er ligesom ikke helt det samme at have været en slags kyssekærester med Carsten Krøyer fra Nice Device.

tirsdag den 14. december 2010

At have en børnesygdom

Nu sidder jeg bare og undrer mig lidt. Men hvem fanden har opfundet skoldkopperne? Det må være den bitreste kælling ved Perleporten jeg endnu har hørt om. Det er decideret det klammeste jeg kunne komme i tanker om. De popper jo op som lemminger. Allesteder. Allevegne. Hvad laver de inde i munden iøvrigt? Kunne de ikke bare blive på ben og arme. Nænæ, vi formerer os som lynild i hele røven. Plus diverse.

Det er Jeppe det er gået ud over. Kæft det er synd for ham. Jaja, alle andre har haft skoldkopper indenfor murene. Men det har vi IKKE. Og det gider vi heller IKKE.

Og jeg gruer. Gruer for at Kasper skal blive smittet.

For slet ikke at tale om arbejdsdelingen. Hvem passer hvornår? Til at få lange juleklokker af.

Bøsserøve

Undskyld. Jeg skulle simpelthen lige være færdig med at grine. Kæft hvor er I skægge. Vil I ikke allesammen have en bog?

Okay jeg har kun een. Røvsnaps.

På den anden side føles det herligt at kunne udvælge på den helt unfair måde. Det må man jo ikke, når man er mor. Selvom man har lyst.

Og jeg faldt for: Philip Nielsen
(Send mig din adresse på annamette.fuhrmann@gmail.com)

Fordi han skrev:

Jeg skal have det lort.

Og jeg skal have det, fordi jeg sidder gud-ved-hvilken-dag, til røv-ud-på-natten, og laver projekt i det studie som om nogle år skal gøre mig til Hr. jeg-kan-det-der-med-at-være-koordinator-for-firmaer-og-sport, og fordi at jeg tissede nærmest i bukserne af grin over "Helge røvfættersovs", og med et spilt sekund(du ved, der hvor man lige akkurat når at tænke 1000 klare tanker), at den vil jeg købe til min storebror i julegave, og en til mig selv.

Se det er jo ikke flot i sig selv, men jo - for jeg er på SU(tudefjæs - ja, og fuck jer - i røvfættersovs), men mest fordi min bror bor i sydamerika, og så tit ser jeg ham ikke.

Men når vi skyper sammen, er det som om at han stadig bor ude i "ø-gaden", og vi kan snakke om patter, bussemænd, prutter og alvorlige ting, som var det at han aldrig havde flyttet.

Og den bog kunne godt være mig, i fysisk form, ude hos ham.

Og bøssejuryens kommentar til begrundelsen:
Hvis Jeppe en dag sidder og skriver på et projekt, for at tage en uddannelse, og alligevel vil bruge en skilling fra sin SU til at købe to bøger, én til ham selv og én til Kasper, for at de sammen kan sidde og pisse i bukserne over ord som røvfættersovs, mens de er på Skype og mens de savner hinanden, ja så ville jeg ikke kunne have gjort et bedre job som mor. Derfor. Så luk røven, Philip vinder.

Tak fordi I ville være med. Jeg er fandme fan af jer allesammen.

ps. nyt om Robert Downey Jr. i morgen. Stay tuned.

søndag den 12. december 2010

God jul for helvede!


Alle kaster jo om sig med give-aways. Det er der også her på bloggen. Det er så bare det, der hedder samvittighedsgaver. Og heldigt for jer, nu har jeg fået dårlig samvittighed, så det er tid til denne decembers første give-away.

Det er en bog. Og den hedder Møgungen. Og kørte man en bandeordsdetektor igennem siderne, så ville den eksplodere. Det glæder mig i denne tid. At kunne præsentere et stykke fint litteratur med ord som 'bøsserøvssolnedgang.' Se selv:



Damen bag bogen hedder Mette Hegnhøj Mortensen og om bogen siger hun:

Hvad fik dig til at skrive en billedroman med så lind en strøm af bandeord?
Det har ikke været et bevidst ønske at skrive en bandeordsbog. Det var Møgungen, der kom først. Møgungen fortæller. Deraf sproget. Det er verden set gennem hans temperament. Og det var det sprog, der skulle til for at fortælle den historie.

Hvad skal børnene have ud af at læse den (eller få læst op)?
Jeg håber, de får en oplevelse. Af sprog og liv.
At den vækker følelser.

Hvad er dit eget yndlingsbandeord?
Jeg bliver tit spurgt, om jeg er kristen, fordi jeg aldrig bander. Jeg bliver lige overrasket hver gang. Måske bander jeg stille. Eller indad. @#%^&*(

Om bogen:

I billedromanen Møgungen befinder vi os dybt inde i de svenske skove. Helge Helge har taget møgungen med på telttur. Langt væk fra civilisationen og de hjemlige dramaer. Der er nemlig noget derhjemme der ikke er så godt.Helge Helge var den eneste der ville tage på tur med Møgungen, og det skal da også snart vise sig at det ikke er en helt almindelig tur i skoven de to kommer ud på. Møgungen går med dolk og dynamit og svitser insekter med et brændglas.Men hvem er denne møgunge, og hvad er der med ham? Ja, det finder læseren ud af lidt efter lidt.


Smid dit navn inden tirsdag morgen kl. 8.00, så vælger jeg den af jer, som jeg synes er sødest. Og nej, gu fanden er der ingen lodtrækning, det bøsserøvspis, det bruger vi ikke her.

torsdag den 9. december 2010

Fisse!

I går holdt jeg foredrag i Århus. Sammen med Maren. Og sammen med en masse søde jyske damer. Det var bare brandhyggeligt. Og handlede for mit vedkommende om sex.

Men det er jo så skidenemt at sidde her gemt bag en skærm og skrive om en brækket røv efter en fødsel, det er straks værre at skulle sige det LIVE. Altså man ved jo ikke om folk får en småkage på tværs over ord som brækket røv, knalde, og diller.

Ligesom hvis folk pludselig bryder ud i sang i et meget lille rum. Så dør jeg nærmest af angst. Ligesom jeg heller ikke kan fordrage teater eller folk, der mimer på strøget.

Men for fanden. Tak århus, I var søde.

Og turen blev ekstra god fordi dagen, hvor jeg væk, var dagen for juleklip i dagplejen og også den dag, hvor Nissen fra Børnehaven skulle med hjem og lave løjer. Hele natten lang.

Så passede det mig ærlig talt ret fint at ligge på en sofa i Mejlgade og læse magasiner. Fx. kiggede jeg længe på en artikel med Robert Downey Jr. Og jeg blev enige med mig selv om at han må være en freebie. Så kan Thure knalde hele det svenske bikini landshold, hvis jeg får en nat med The Iron Man (hvis I forstår sådan en lille en).

tirsdag den 7. december 2010

Klub Mor

Jeg er lige kommet hjem fra Klub Mor. Det handlede i dag om nærvær. At. Være. Nærværende. Vi er enige om at den godt kan smutte ikke? Jeg kan ikke finde på noget særligt sjovt at skrive om det, men jeg er altid særlig rolig og i en særlig stemning, når jeg går derfra.

For der deles. Syv mødre sidder vi og lytter med ører så store som man aldrig har set før. Og så lytter vi. Til Fies fine stemme. Som fortæller en hel masse godt for børnene. Jeg elsker når nogle 100% unden at blinke altid tager børnenes parti. Så det gnaver sig helt ind i os voksnes sjæl.

Det er fedt ligesom ordet røvguitar er fedt. Noget man kun kan være vild med.

Jeg kan kun anbefale det. Mange gange.

mandag den 6. december 2010

Oh salighed

Skulle du være blevet lidt blød om to-barnshjertet over mit tidligere indlæg i dag, kan jeg som en fodnote fortælle at man mandag efter en weekend oplever at være i granatchok på en særlig måde, som godt kan tage hen til onsdag før det går over. Men så er det heldigvis snart fredag igen.


Jeg nævner det bare.

To børn

Nu da jeg har cementeret mig selv, som en der fraråder al udkørsel, eller skal vi sige indkørsel visse steder, så man får børn. Ja så skylder jeg alle jer, der enten sidder med en bebs knappet fast og jer, der har en på vej, at sige (og der trækkes vejr ind), at så slemt er det heller ikke. Hele tiden. Der er dog lyspunkter.

1. De ene sekund, hvor store kysser lille og siger 'du er min bedste ven'. Her er det, at jeg skal holde mig for munden og lade være med at hyperventilere og tale i falset og skrige 'gør det igen gør det igen gør det igen'.

2. Når man for anden gang oplever, hvor helt igennem knuselskende de der små gnomer er. Jeppe er een stor nuttet klump, og det var Kasper også engang. Altså den der tullende, smålegende dreng, som var stille og rolig. Det er bare meget godt at blive mindet om, når det kan være svært at se for horn i en 4-årigs pande.

3. Ligesom vejret, der skifter er det uendeligt dejligt at have mulighed for at tage store barn med på udflugt og rent faktisk snakke. Og ikke gentage at:'NU KOMMER METROOOOOEN' og med de glade mor-øjenbryn presset helt op i hårgrænsen sige: 'hvad siger koen?'

4. Når det store barn gerne vil puttes og læses for og lege en leg, som man selv kan være med til uden at skulle være statist eller ham, der holder alle boldene. Og henter.

5. Når Jeppe gør alt hvad Kasper gør. Uden undtagelse. Eller prøver at efterligne.

6. Når de hopper rundt i hinanden i sengen i bar røv og man selv kan sidde i fodenden og være almoderlig og jeg har skabt-verden-agtig.

7. Når de sover. Og der ligger TO inde på værelset. Så får man instant lyst til at producere flere.

8. Når der ligger to sygesikringsbevis i pungen, får man lyst til, igen på den almoderlige måde, at bage og nynne og tænde et lys.

søndag den 5. december 2010

..........(ingen hjerneceller til at finde en overskrift)



Når jeg vågner i morgen bliver det til synes af en Ikea hund, model dalmatiner, et biltæppe, to kasser med legetøj, og fire brandbiler. Jep mor har scoret underkøjen, da det stadig er noget med forkølede unger og sover bedst med mor i værelset. Jamen jeg blev overtroisk i weekenden, for Jeppe har taget to nætter i et stræk, aldrig sket, og sov tre timer til middag, aldrig sket. Så derfor ligger jeg nu i hulen hso de to unger der i dén grad har drevet mig ud på det yderste sorte af neglene i dag.

Udover det, så ville jeg frygteligt gerne vågne op på et af stederne på billedet. Jeg har ikke engang noget sjovt at skrive om det - men pik mig i øret, det er lexi.

onsdag den 1. december 2010

2300 total crazyness

Jeg har simpelthen været alt for lidt selvoptaget her på bloggen på det seneste. Jeg har ikke brokket mig nok over Metroen eller bus 250S eller mine unger.

Men ved I hvad? It's over. Det kommer her. Alle dem med ét barn, kig væk.

Livet med to børn er vanvittigt. Og jeg vil, som sindssyg i gerningsøjeblikket, fraråde alle dem med ét barn til at få en mere. Don't do it.

Tag nu sidste weekend, hvor vi kun havde Jeppe hjemme. Ren badeferie. Som ingen børn at have. Man kan rent faktisk nå at rydde op. Man kan nå at tjekke sin mail, og man kan nå at vaske tøj og holde huset nogenlunde rent. Man kan også gå på café og hvis den ene går ud om aftenen, så behøver den anden ikke at få stresspletter på halsen og i røven over at skulle bade og putte og lege med to børn samtidig.

Lad mig give dig et eksempel fra det virkelig to barnsliv.

Om eftermiddagen bliver Kasper hentet kl. 16.00 ved bussen. Han kan være i strålende humør og snakke om alverdens ting. På den søde 4-årige nuttede måde. Så er det vi kommer hjem. Og det sekund døren bliver åbnet spyr han ild af alt og alle. Især Jeppe. Han har oveni det fået en herlig vane, at pisse i sin flyverdragt lidt før vi kommer hjem, men gud nåde trøste den, der prøver at få dragten af ham. Således ligger han og råwer ned i gulvet og Jeppe må ikke så meget som kigge på ham. At all. Og hvis han gør, så slår han ud efter ham. Og når jeg ikke at afværge, så har vi nu to sirener. For det meste stikker Jeppe ikke op for bollemælk og er derfor ikke sen til at dele en flad ud tilbage. Eller rive i håret. Mens han skriger Kasper ind i hovedet.

Velkommen hjem, let the game begin.

Den næste halve time går med at få lavet mad, hvor den ene har gryderne, den anden ungerne. Og det er det samme som at prøve at få Bin Laden til at bygge en sjov hat med Obama. Når så man kan råbe 'nu er der maaaaaad', så nægter Kasper at spise noget som helst andet end havregryn med sukker på. Og hvad storebror gør, skal Jeppe efterligne, det står selv på side 1 i lillebrorhåndbogen.

Nu er det så at vi skal kigge på hinanden, og smile og sige 'det er bare en fase-det er bare en fase', mens vi igen forsøger at spise en middag i nogenlunde fred og ro.

Som plaster på såret, er der efter endt putning x 2, et bjreg af vasketøj som ligger og venter. Det samme gør opvaskeren og 1 ton legetøj, som skal ryddes op.

Hvis du stadig læser med, så kan jeg som bonus sige, at Jeppe vågner tre-fire gange pr. nat, og når han vågner og vil op kl. lidt i fem (hvis vi er heldige så seks), ja så står man ikke ligefrem og ligner Monica Lewinsky efter en nat i det ovale værelse.

Så i denne søde juletid do I NOT.have.a.sexual.relationship.with.my.husband.