Da julekalenderen sluttede i fredags, var Kai gået ned i gården for at reparere John jet-knallert, som var gået i stykker, da Kais kappe satte sig fast i kæden.
John var jo på arbejde, så Kai vidste, at han havde hele dagen til at reparere jet-knallerten. Og lidt til, fordi John skulle jo også gå hele vejen hjem igen, når han havde kørt S-toget i garage.
-Det er jo nemt nok at få den til at køre igen, sagde Kai til sig selv.
-Jeg skal bare have kappen ud af kæden, så er den så god som ny.
Kai fortsatte ned af trappen og helt ned i kælderen, hvor han hankede op i John kæmpestore værktøjskasse og slæbte den op af trappen.
Kai er jo en lille frø med små korte ben, så han baksede med værktøjskassen, som lavede en farlig larm, fordi alle Johns skruetrækkere og svensknøgler og hammere bankede ind i hinanden.
Kai var sikker på at han snart ville høre Frøken Kipdnisut råbe, men da han lyttede efter kunne han høre at hun skramlede rundt med sin støvsuger, så hun kunne slet ikke høre Kai og værktøjskassen.
Da Kai kom ud i gården, så hans Johns fine røde jet-knallert, så ovre ved garagen.
-Brrrrrrr, sagde Kai, da han kom ud i gården.
-Det er godt nok koldt i dag.
Kais store røde kappe, som plejer at holde ham varm, sad stadig fast i jet-knallert-kæden. Så Kai rystede af kulde, mens han skramlede løs med værktøjet.
Først tog han den store røde kæde-skærm af og lagde på et stykke stof, så den ikke blev ridset.
Så begyndte han at løsne boltene til kæden.
Hvis det var John, der skulle gøre det, så satte han bare svensknøglen på, holdt godt fast med sin store hånd og sagde ”Huuuuumffff” og drejede bolten løs.
Men Kai er jo en hel lille frø, som slet ikke er ligeså stærk som John.
Så han må i stedet først sætte svensknøglen på bolten. Og så kravle op på jet-knallerten og hoppe ned på svensknøglen med al sin kraft.
Når han hoppede tredje gang, så gik bolten løs.
Det tog en farlig lang tid, men én efter én fik han løsnet bolten og så kunne han pille kæden af.
Hans røde kappe sad så godt fast mellem tandhjulene at han måtte tage en skruetrækker g bruge til at bakse kappen fri.
Da kappen kun sad en lille smule fast, tog Kai fast i den med begge hænder og satte fødderne op på jet-knallerten, så han kunne trække til for fuld kraft.
”Hiiiiiiiivvv !!!” råbte han og med ét kom kappen fri og Kai trillede bagover og rullede fire gange rundt på asfalten i gården.
Mens han rullede råbte han:
-Hov!
-Hov!
-Hov!
-Hov!
… indtil han sad stille.
Pludselig var der helt mørkt.
-Heyy, hvem slukkede for lyset? sagde han.
Der var helt mørkt. Og det føltes som om nogen havde smidt en stor tung dyne hen over ham.
-Tænd så det lys, spruttede Kai, og han blev så sur at han begyndte at hoppe op og ned, mens han blev helt rød i hovedet.
-Hvis ikke I tænder for det lys, lige nu bliver jeg eddersplittende rasende …
Kai nåede ikke at sige mere, for så tumlede han ud fra sin kappe og trillede rundt på jorden.
Der var nemlig ikke nogen, der havde slukket lyset. Det var Kais store, røde kappe, som var landet oven på ham, da den kom fri af kæden. Og den var så tyk og varm at der var helt sort neden under den.
-Min kappeeee, råbte Kai og skyndte sig at tage kappen på, så han kunne holde op med at fryse.
-Nå, skulle jeg så ikke se at blive færdig med den jet-knallert, sagde Kai og gik hen for at sætte kæden på.
BUNK, sagde det, da Kai snublede i sin kappe og faldt lige langt han var henover gården.
-Dumme kappe, sagde han. Og tog fat i svensknøglen og begyndte at samle kæden igen.
Da han var færdig med kæden manglede han bare at sætte kæde-skærmen på igen. Den skulle skrues på med nogle helt specielle skruer, som der var fire af.
Kai havde være med John ude og købe skruerne, som var nogle helt specielle jet-knallert-skruer.
Kai skulle koncentrere sig rigtigt meget med at skrue skruerne og i, og da han kun manglede én skrue gik det galt.
Kais kappe er jo en lille smule for lang, og da han skulle hente den sidste skrue, snublede han igen, og den sidste skrue, faldt ud af hans små frø-fingre.
En frø har kun fire fingre, så de har lidt svært ved at holde fast i så vigtige ting som jet-knallert-skruer, og Kai lå lige så lang han var på jorden og så den sidste skrue, trille hen mod nedløbs-røret.
PLUMP sagde det, da skruen faldt ned kloaken og nu vidste Kai slet ikke hvad han skulle gøre.
Pludselig blev det helt mørkt igen. Kai kiggede ned på sin kappe, for at se om den var landet oven på han igen, men det var den ikke.
Men da han kiggede op igen, så han, at det var postbuddet Jan, som skyggede for solen.
-Hej Kai, sagde postbuddet.
Julehistorie om Kai - kapitel 1
Julehistorie om Kai - kapitel 2
John var jo på arbejde, så Kai vidste, at han havde hele dagen til at reparere jet-knallerten. Og lidt til, fordi John skulle jo også gå hele vejen hjem igen, når han havde kørt S-toget i garage.
-Det er jo nemt nok at få den til at køre igen, sagde Kai til sig selv.
-Jeg skal bare have kappen ud af kæden, så er den så god som ny.
Kai fortsatte ned af trappen og helt ned i kælderen, hvor han hankede op i John kæmpestore værktøjskasse og slæbte den op af trappen.
Kai er jo en lille frø med små korte ben, så han baksede med værktøjskassen, som lavede en farlig larm, fordi alle Johns skruetrækkere og svensknøgler og hammere bankede ind i hinanden.
Kai var sikker på at han snart ville høre Frøken Kipdnisut råbe, men da han lyttede efter kunne han høre at hun skramlede rundt med sin støvsuger, så hun kunne slet ikke høre Kai og værktøjskassen.
Da Kai kom ud i gården, så hans Johns fine røde jet-knallert, så ovre ved garagen.
-Brrrrrrr, sagde Kai, da han kom ud i gården.
-Det er godt nok koldt i dag.
Kais store røde kappe, som plejer at holde ham varm, sad stadig fast i jet-knallert-kæden. Så Kai rystede af kulde, mens han skramlede løs med værktøjet.
Først tog han den store røde kæde-skærm af og lagde på et stykke stof, så den ikke blev ridset.
Så begyndte han at løsne boltene til kæden.
Hvis det var John, der skulle gøre det, så satte han bare svensknøglen på, holdt godt fast med sin store hånd og sagde ”Huuuuumffff” og drejede bolten løs.
Men Kai er jo en hel lille frø, som slet ikke er ligeså stærk som John.
Så han må i stedet først sætte svensknøglen på bolten. Og så kravle op på jet-knallerten og hoppe ned på svensknøglen med al sin kraft.
Når han hoppede tredje gang, så gik bolten løs.
Det tog en farlig lang tid, men én efter én fik han løsnet bolten og så kunne han pille kæden af.
Hans røde kappe sad så godt fast mellem tandhjulene at han måtte tage en skruetrækker g bruge til at bakse kappen fri.
Da kappen kun sad en lille smule fast, tog Kai fast i den med begge hænder og satte fødderne op på jet-knallerten, så han kunne trække til for fuld kraft.
”Hiiiiiiiivvv !!!” råbte han og med ét kom kappen fri og Kai trillede bagover og rullede fire gange rundt på asfalten i gården.
Mens han rullede råbte han:
-Hov!
-Hov!
-Hov!
-Hov!
… indtil han sad stille.
Pludselig var der helt mørkt.
-Heyy, hvem slukkede for lyset? sagde han.
Der var helt mørkt. Og det føltes som om nogen havde smidt en stor tung dyne hen over ham.
-Tænd så det lys, spruttede Kai, og han blev så sur at han begyndte at hoppe op og ned, mens han blev helt rød i hovedet.
-Hvis ikke I tænder for det lys, lige nu bliver jeg eddersplittende rasende …
Kai nåede ikke at sige mere, for så tumlede han ud fra sin kappe og trillede rundt på jorden.
Der var nemlig ikke nogen, der havde slukket lyset. Det var Kais store, røde kappe, som var landet oven på ham, da den kom fri af kæden. Og den var så tyk og varm at der var helt sort neden under den.
-Min kappeeee, råbte Kai og skyndte sig at tage kappen på, så han kunne holde op med at fryse.
-Nå, skulle jeg så ikke se at blive færdig med den jet-knallert, sagde Kai og gik hen for at sætte kæden på.
BUNK, sagde det, da Kai snublede i sin kappe og faldt lige langt han var henover gården.
-Dumme kappe, sagde han. Og tog fat i svensknøglen og begyndte at samle kæden igen.
Da han var færdig med kæden manglede han bare at sætte kæde-skærmen på igen. Den skulle skrues på med nogle helt specielle skruer, som der var fire af.
Kai havde være med John ude og købe skruerne, som var nogle helt specielle jet-knallert-skruer.
Kai skulle koncentrere sig rigtigt meget med at skrue skruerne og i, og da han kun manglede én skrue gik det galt.
Kais kappe er jo en lille smule for lang, og da han skulle hente den sidste skrue, snublede han igen, og den sidste skrue, faldt ud af hans små frø-fingre.
En frø har kun fire fingre, så de har lidt svært ved at holde fast i så vigtige ting som jet-knallert-skruer, og Kai lå lige så lang han var på jorden og så den sidste skrue, trille hen mod nedløbs-røret.
PLUMP sagde det, da skruen faldt ned kloaken og nu vidste Kai slet ikke hvad han skulle gøre.
Pludselig blev det helt mørkt igen. Kai kiggede ned på sin kappe, for at se om den var landet oven på han igen, men det var den ikke.
Men da han kiggede op igen, så han, at det var postbuddet Jan, som skyggede for solen.
-Hej Kai, sagde postbuddet.
Julehistorie om Kai - kapitel 1
Julehistorie om Kai - kapitel 2
Ingen kommentarer:
Send en kommentar