onsdag den 15. februar 2012

The Book

Jeg synes lige jeg ville vise jer forsiden af den bog, der har været grunden til alt mit fravær på mange fronter.


Jeg har meget svært ved at vente til jeg kan dele den med jer, men I kan da forudbestille den her, hvis I vil det.

Der er mange, der har spurgt om det ikke bare har været det fedeste at skrive den?  Mit svar er: eeeehm, det ville være synd at sige. Mest fordi jeg hele tiden har skulle give slip på, hvordan jeg skrev og hvordan tonen i den skulle være. I det sekund jeg begyndte at tænke for meget over at være sjov, være dyb eller på nogen måde prøve at fange dig ind, så har jeg måtte lægge den fra mig. Det virkede kun, når jeg bare skrev hvad mit hjerte fortalte mig og det er noget af det sværeste. At turde at være så ærlig uden at den bliver alt for privat.

Det har været et meget langt ridt, og det har været sejt, fordi jeg har skullet igennem alle bogens historier for at kunne skrive dem. Jeg ville have at den skulle være ærlig. At du som læser skulle kunne mærke mig gennem siderne, for det er den eneste måde du kan vide, at du ikke er alene med de tanker du har gjort dig om dit eget forhold til din mand og dine unger.

Men jeg er blevet glad for den og jeg ville gøre det igen. Altså skrive den. Det ville jeg.

Det er ikke tid til det store hurlumhej endnu, jeg ville bare vise jer forsiden.  Den er sat til at udkomme 5. juni og jeg håber meget, at du tager den med på din sommerferie. 


12 kommentarer:

  1. You bet, den skal med. Åhrr du er da så sej min ven. Glæder mig meget til at læse den.
    Sweets/ L

    SvarSlet
  2. Den er bestilt til min feriekuffert. Og jeg glæder mig grande!

    SvarSlet
  3. Med på sommerferie? Jamen, siger du ikke, den udkommer 5. juni? Så er den jo læst den 7. juni - og da er der tre uger til ferien begynder. Men så kan jeg selvfølgelig læse den igen. Det tror jeg, jeg gør! Glæder mig!

    SvarSlet
  4. Flot forside! Den skal jeg klart eje!

    SvarSlet
  5. Jeg er allerede begyndt at reklamere for den i min mødregruppe, hvor vi også taler om den slags.

    SvarSlet
  6. Den skal jeg dælme have! Har tilfældigvis et boggavekort. Hæhæ. På forhånd tak fordi du skrev den;)

    SvarSlet
  7. Tak for ordene damer, og jeg giver rosen videre til min ven Sarah, som har lavet forsiden sammen med mig. Men altså nu har I jo ikke læst den og det kan jo være i synes den stinker, haha. Men det tager vi til den tid.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja. Så må du bare glædes over at vi nåede at købe den og bladre i den med vores plettede, fedtede børnesnot-aftørrende fingre så vi bagefter ikke kan forlange at få den byttet til nogle Strunge-digte henne i bog'eren.

      Slet
  8. Den ser jeg frem til at læse. Gir du lige et pip når den kommer på gaden? :- )

    Rina
    http://tanke-univers.blogspot.com/

    SvarSlet
  9. Haha Dorte, jeg siger, at hvis du har lyst til at bytte den til Strunge digte, så får du sgu pengene tilbage af mig.

    Rina: Den udkommer 5. juni.

    SvarSlet
  10. Seje dame - er hermed forudbestilt.

    SvarSlet