"Men nu da vi snakkede sammen i telefonen var der noget, der pustede til ilden. Noget der ligeså stille sad ved gløderne og pustede dem til små flammer. Jeg kan huske at jeg blev svimmel og tør i munden, da han spurgte om ikke jeg ville komme ind og sige farvel til ham, når han alligevel skulle på besøg i radioprogrammet. No way om jeg ville. Hvis han var bare halvt så sød som han lød i telefonen ville mit hoved eksplodere. Jeg turde ikke for jeg ville ende med at stå og glo ned på mine fødder og sige ting som: »okay virkelig flotte ski du har med«."
Ingen kommentarer:
Send en kommentar